Baggrund med Mama Elephant og Lindy's Magical Shakers
2018-09-05
Jeg kiggede mine stempler igennem og fandt en god gammel kending fra Mama Elephant. Detaljerne i stemplet er perfekt til Lindy's Magical Shakers.
Jeg har først embosset stemplet med hvid på akvarelpapir.
Jeg har herefter drysset med Lindy's i 3 forskellige farver.

Efter at have sprøjtet med vand tørrede jeg det med min varmepistol.

Jeg gav baggrunden lidt mere Lindy's til jeg var tilfreds. Her kan I også se farverne, der er brugt.

For at fremhæve baggrunden har jeg forsigtigt fjernet det farve, der lå på selve embossingen med en vådeserviet.
Jeg har herefter skåret baggrunden til og sat på basen af kvistkarton.

Der behøver ikke ske alt for meget mere på kortet, da baggrunden jo skal være i fokus. Så jeg har alene embosset Hooray på kvistkarton og skåret det ud. Teksten er løftet med 3D-puder.


Det var alt herfra...
/Mathilde