Masking tecnique
2018-08-02
Hej
Jeg har denne gang kastet mig ud i at vise hvordan man bruger masking tape til at lave noget dybde i kort og layouts.
Det går i sin enkelhed ud på at man kan "placere" sine motiver foran og bagved hinanden.
Jeg har valgt to motiver til denne opgave, en blomst og en sommerfugl.
Jeg har startet med at stemple mine to motiver på et stykke maskerings tape, og klippet dem ud.


Herefter stempler jeg mit motiv på mit kort eller layout og når det er tørt sætter jeg mit "klistermærke" ovenpå motivet, og kan så nu stemple et motiv ovenpå igen, og når man piller klistermærket af sr det ud som om det 2. stempel er bag det første.




Jeg har leget med denne teknik på et layout med både blomst og sommerfugl, og det er der kommet dette resultat ud af

Jeg har embosset mine motiver med hvid embossingpulver på hvid baggrund


Jeg har brugt Lindys magical shakers til at farvelægge mit layout. Jeg har brugt tre forskellige farver til blomsterne - drysset dem forsigtigt på alle blomsterne på én gang, og så stille og roligt sprayet vand på for at få farverne frem.
Når jeg har embosset, betyder det at farverne nemmere bliver i motivet, istedet for at løbe ud.
Jeg har tørret det med heat tool.

Efter jeg har tørret blomsterne har jeg gjort det samme med sommerfuglene


Selve maskeringsteknikken er lidt tidskrævende, men i det her tilfælde sys jeg bestemt resultatet taler for sig selv. Nu mangler jeg bare at sætte billedet på og pynte det færdigt.
Håber i tør kaste jer ud i teknikken - det er super sjovt og meget tilfredsstillende at tage klistermærket af sine motiver og se effekten.
God dag
/Didde