Tak til min handyman
2018-06-07
Jeg har denne gang bevæget mig ud i et layout. Det er ved at være længe siden, men har lavet kort de sidste mange gange, så nu ville jeg forsøge med noget andet.
Det er også en sjov og andeledes måde at sige "Tak" på, til en, istedet for et kort. Jeg har min helt egen handyman herhjemme, og han er igang med at bygge en stor terrasse til mig, og derfor vil jeg gerne takke ham.
Jeg har startet med at lave min baggrund. Baggrunden er et stykke hvidt karton, hvor jeg har lavet noget mønster gennem to stencils, på skift. Først den ene, og så tørret den med en varmepistol,, og derefter den anden stencil, og igen, tørre det med en varmepistol.
Da det hele er helt tørt, har jeg brugt Lindys lækre magical shakers. Drysset pulver ud på og sprayet med vand. Jo mere vand, jo mere "virker" pulveret og farvepartiklerne. Jeg brugte først Time travel teal, og lod den tørre, og bagefter brugte jeg black forest black.


Jeg har printet billederne ud på min selphy i sort/hvid. Baggrundene bagbillederne har jeg selv lavet. Den sorte har jeg embosse, og den lyseblå baggrund er stemplet med sort sværte.
Billeder og baggrunde er sat på med 3D puder, for at hæve det lidt op.
Teksterne på den sorte baggrund er fra Rangers lækre Letterit sæt og på det blå har jeg brugt Loads of wishes fra Avery Elle.


Jeg har sværtet hele den lyse baggrund, med en sort Distress Oxide sværte og lavet en "ramme" med en blå der passer til.
Her et billede af hele layoutet, håber det kan give lidt inspiration til at "takke" på en anden måde end et kort :-)

Det var alt for nu.
/Didde