2018-07-09
Nu er det snart en måned siden jeg blev gift, så selvfølgelig står den på en masse layouts for tiden..
Det første jeg har valgt at dele med jer er et smalt format - i mit tilfælde 4x8 inches da jeg ikke laver layouts større end 8x8 inches. Men er helt sikker på det også ville være rigtig lækkert i f.eks. 6x12 inches.

Baggrunden er lavet med den nye Lots of Hearts die fra Mama Elephant. Jeg skar en masse hjerter ud fra det samme karton som baggrunden er lavet med og limede dem sammen så der var 2 lag per hjerte. Derefter limede jeg dem blot tilfældigt på min baggrund så det ligner de drysser ned fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne. De sorte hjerter har jeg tegnet op med en 0.3 Copic multiliner ved at bruge det negative fra Lots of Hearts udskæringerne som en skabelon/stencil.
Selve billedet har jeg kommet på et lag hvidt karton og derefter et sort - dette skaber en rigtig fin ramme om billedet.
Blomsterne er også fra Mama Elephant og er et stempelsæt kaldet "Organic Blooms", og hvis du har fulgt med i hvad jeg har lavet, ved du nok at det er mit yndlings stempelsæt, så det er jo perfekt at bruge til sådan en anledning.
Jeg har stemplet det med Versamark på det samme hvide karton og brugt guld embossing pulver og klippet det ud med en lille hvid kant rundt om. For at jeg kunne se mere af blomsterne klippede jeg dem over henover de store blade. Derefter kunne jeg sætte dem fast bagpå mit billede.

Siden min baggrund havde en smule højde på, har jeg også poppet mit billede med blomsterne op ved at bruge 3 lag karton bagved - Dette hæver det lige en anelse over hjerterne.
Endelig skar jeg min titel ud med Inline bogstaverne - også fra Mama Elephant - i guld karton. Resten af titlen har jeg skrevet med hvid gel pen på sort karton og klippet ud til et lille banner.
Hvis man laver et 6x12 layout kunne man alternativt bruge stempelsættet Calli letters fra Mama Elephant og heat embosse det med hvidt embossing pulver for at få samme effekt.
Da der ikke findes 4x8" lommer har jeg brugt mit Fuse tool til at lave mine egne fra almindelige 8x8 lommer. Jeg har kørt langs kanten i 2 streger for at gøre det en lille smule mere holdbart. Husk at ens fuse tool skal være rigtig varmt og at man ikke skal køre alt for hurtigt henover ens plastic, da det ellers ikke smelter nok sammen. Hvis man laver 6x12" layout istedet for har Project life lavet nogle lommer allerede.