Layout på 20 minutter
2018-03-24
Når det er et stykke tid siden, jeg sidst har lavet layouts, så forsøger jeg altid at starte op med en opbygning, som jeg ofte har arbejdet med. Det gør det hele lidt nemmere.
.JPG)
Jeg har til dette layout taget udgangspunkt i en pakke med diecuts fra One Canoe Two, da det også er en god måde for mig at komme igang igen på.

Det hvide baggrundspapir er Bazzils Marshmellow, og det fede ved det papir er, at det er super godt til mixed media, da du ikke behøver at forberede papiret med gesso eller lignende.
Jeg har lavet vandfarve effekt med Distress Ink i Abandoned Coral, som jeg har påført et stykke plastik, sprayet med vand og derefter kørt rundt på mit papir.

Billedet er små og holdt i sort/hvid, da det på den måde bedst matcher pynten. Under billedet har jeg skabt en masse lag med forskelligt mønsterpapir
De store blomster og ordet Blessed fra diecut pakken er gode som blikfang, da de er store. Tallene er fra et sæt Thickers i guld, som matcher diecutsene.
Jeg har ud af guldglimmer karton skåret nogle hjerter, som er pålimet så de danner en visuel trekant, der skaber en rækkefølge for øjet rundt på layoutet.

Alle kanter er sværtet med Distress Ink i Pumice Stone.

Til sidst er der lavet en ramme med grå karton, og splats med Heidi Swapp Color Shine i Gold.

Det var alt for denne gang ;)
- Mette