Hello beautiful
2018-04-20
Jeg har lavet et layout med lækre papirer fra Hello Beautiful serien fra Piatek13.
.JPG)
.JPG)
Bag mit billede har jeg lavet en masse lag med papirer fra serien. Alle kanter har jeg sværtet med Distress Ink i Pumice stone. Nogle kanter har jeg skåret og andre revet - det gør jeg for at skabe noget interessant for øjet at kigge på.

På min baggrund har jeg påført noget Texture Paste fra Ranger gennem en stencil. Da det var tørt, påførte jeg en smule pigment fra Lindys Stamp Gang, som jeg efterfølgende sprøjtede vand på. Der er enormt meget farve i pigmenterne fra Lindys. Til sidst har jeg lavet splats med forskellige mists.

Det fede ved serierne fra Piatek13 og andre polske designere er, at der i mange af kollektionerne er ark med, hvor det er tiltængt, man selv klipper diecuts ud, som matcher til kollektionen. Det har jeg også pyntet med her.


Derudover har jeg tilføjet lidt stickers fra Me and My Big Ideas samt enamel dots fra Florileges Design.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette