Dekoration af julekugler
2017-12-06
Denne gang har jeg leget med glimmer- masser af glimmer :)
I butikken finder du
3L adhesive sheets i 30x30 cm, som er store ark med dobbeltklæbende tape.
Det har jeg brugt sammen med mine dies og masser af glimmer til at dekorere julekugler.
TIPS: Inden man starter er det en god ide, at rense kuglerne, så de er rene på overfladen.
Glitteret sidder i alt og kan være svært, at få af bagefter.
Men man kan bruge en "stamping buddy", så er det lidt nemmere at fjerne.
Første kugle er lavet med PTW die "God jul", som er skåret ud i 3L adhesive sheets i Big shot.
Derefter har jeg pillet beskyttelsesfolien af på den ene side og overført til julekuglen.
Inden man fjerner øverste lag beskyttelsesfolie, så er det en god ide at gnide med en bonefolder, så klisteret sidder godt fast.
Fjern forsigtigt beskyttelsesfolien - det vil blive lidt ujævn limoverflade, men det gør ikke noget.
Hæld en masse glimmer på og børst det overskydende væk med en blød børste.
De næste julekugler er lavet efter samme teknik.
Denne er også dekoreret med 3 små bær lavet af Nuvo drops, der er bær hele vejen rundt på kuglen.
TIP: lav bær med nuvo drops på en side af gangen, da de ellers flyder ud.
Denne lille fine julekugle er stjerne fra en taperunner og derpå glimmer.
Den sidste for denne gang :)
Men tynd lim har jeg malet navnet på i frihånd og drysset med glimmer.
Håber i har mod på, at lave jeres egne julekugler.
Prøv jer frem og leg med det i har hjemme i gemmerne
- er sikker på i har mange flere ideer end jeg kunne komme på.
- Dorthe -