2017-10-23
Jeg er helt forelsket i Magnolia Jane papir serien fra Heidi Swapp - Især blomsterne!
Derfor har jeg her lavet et 12x12 layout med det super flotte Secret Garden papir, hvor jeg har klippet en del af blomsterne ud og samlet om mit billede.
Selve mit billede har jeg limet på et stykke guld karton og derefter vellum, for at give det en lille ramme så det ikke drukner helt i blomsterne.
Baggrunden har jeg lavet med en guld Gelato, som jeg har kommet på et stykke plastic sammen med lidt vand, mast det sammen og derefter ned på papiret - hvad man ofte kalder smooshing.
Min titel har jeg lavet med de super flotte bogstaver fra Oktober 2016 kittet - Måske kan man være heldig at Anja stadig har nogle tilbage.


