Gaveæske med martskit
2020-04-23
Langt om længe er jeg kommet på bloggen igen.
Da jeg lavede min æske, var verden stadigvæk som den plejede at være. Coronavirus var ikke for alvor kommet til Danmark, og konfirmationerne var ikke aflyst..... derfor var min æske tiltænkt som et konfirmationsprojekt.
Du skal bruge en base, som måler 11,5 x 7,5 inches
Scor den lange side på 1 1/4 - 5 1/2 - 6 3/4 - 11
Scor ligeledes på den lange led 5/8 og 6 1/8, men scor ikke helt ned. Der skal kun scores ned til 5 1/4
Scor den korte side på 1 1/4
Klip, som vist på billedet nedenunder.
På bagsiden af den smalle kant til højre, sættes et stykke scor tape. lim sammen med venstre side og luk derefter bunden med scor tape.
Oprindeligt er æsken uden låg. Den lukkes bare med 2 smarte papirclips, men da jeg ikke havde sådan nogle hjemme, måtte jeg være opfindsom. Jeg lavede et låg af et stykke basiskarton, som måler 3 1/2 x 4 3/16.
Scor på den smalle led på 1". Scorelinjen foldes og der sættes scor tape på den del, som måler 1". Lim fast på indersiden af æsken og sæt magneter på lågets inderside og modparten på æsken. Magneterne kan med fordel sættes under mønsterpapiret. Hvis magneterne ikke er så stærke, kan du nøjes med at gemme den ene del af magneten, som jeg har vist det her. Jeg kunne sagtens have gemt alle magneter, da de er superstærke, men det er nemmere at vise denne løsning, frem for kun at forklare den. Magneterne kan købes i webshoppen.
Nu skal der pyntes.
Mønsterpapir til for og bagside skal måle 4 1/8 x 6 1/8
Nønsterpapir til låget skal måle 4 1/8 x 2 3/8
Der kan pyntes efter smag og behag. Kun fantasien sætter grænsen.
Rigtig god fornøjelse!
- Verena