Min Kurv

0 VARE VARER VARE
Din kurv er tom

Ingen varer

Forsendelse
0,00 DKK I alt

Til betaling

Varen er nu lagt i din kurv
Antal
I alt
Der er 0 varer i din kurv Der er 1 vare i din kurv
Varer i alt
Forsendelse i alt  Fastlægges senere
I alt (inkl. moms)
Fortsæt indkøb Fortsæt til betaling
 til fri fragt

15 måder at bruge matchende dies

2019-05-13

Jeg ELSKER mine matchende dies til mine stempelsæt, og kunne nærmest ikke finde på ikke at købe dem.

Men jeg kan også godt lide at få dem brugt – så derfor har jeg i dag 15 forskellige måder at bruge dine matchende dies på – mange af dem kan sikkert også bruges med dine almindelige dies også.

 

 

Og fordi jeg godt kan lide at organisere – og så jeg kan huske dem alle når jeg er i gang ved skrivebordet - har jeg lavet dem på tags, så de er lige til at hænge op og have inden for rækkevidde.

 

1: Delvist skåret

 


Med denne teknik skærer du kun med en lille del af dien, dette er super smart til at lave lommer eller lign. på dine projekter. F.eks. til at stikke pengegaver eller gavekort ind under, ligesom der er gjort her med hjertet.

For at opnår denne effekt skal du placere din die som du normalt ville rundt om billedet, men i stedet for at placere hele den øverste skæreplade henover, lader du en del af dien stikke ud imellem de to plader. Dette kan du så gentage hvis du vil have skåret bunden også.

 

2: Maskering

 

 

Nok en af de mest enkle måder at bruge de matchende dies på er ved at skære dem ud af maskeringstape og bruge dem når du laver din ink blending. Dett giver et fint lille hvidt omrids rundt om motivet. For at få placeret masken rigtigt bruger jeg lommelygten fra min telefon under motivet, så kan jeg se hvor det er igennem masken.

 

3: Skygge



Endnu en nem måde er at bruge dien til at lave en skygge til motivet. Her har jeg blot skåret mit motiv ud, plus brugt den samme die med noget gråt karton. Så er det blot at lime motivet fast til det grå karton, men en smule forskudt.

 

4: Formede tags

 

Noget af det jeg synes der er rigtig sjovt at bruge mine matchende dies til er at lave små formede tags, enten som et dekorativt element som her, eller med de større motiver, hvor de faktisk kan bruge som hele til og fra mærket.

For at jeg ikke skulle lave huller i mine motiver har jeg blot skåret dien en ekstra gang i hvidt karton, på den måde kan jeg lime snoren imellem de to dele.

 

5: Låge


 

 

En måde at bruge dine matchende dies på til lidt mere interaktive kort er ved at bruge dem til at lave små låger med. Her har jeg skåret mit motiv ud, plus 2 gange fra hvidt karton. Derudover har jeg brugt en tynd strimmel plastik, ikke den helt tynde, da det skal fungere som et hængsel.

Så folder du blot din plastik strimmel og limer den ene side bagpå dit motiv. Denne dækker du på bagsiden af motivet med det ene stykke hvide karton. Derefter placerer du det sidste stykke hvide karton bagpå og limer den anden side af plasticen fast på bagsiden af denne. Så skal du blot sætte det fast til dit projekt – medmindre du selvfølgelig bruger et stort motiv der kan fungere som hele dit kort.

 

 

6: Optegnet omrids

 

En anden simpel, men sjov måde at bruge dine matchende dies på er ved at skære motivet ud af dit projekt, men komme det tilbage på plads, og i stedet bruge skærelinjen til at tegne efter, f.eks. med en gel pen.

På den måde får du et flot omrids rundt om dit motiv.

 

7: Negativt pop up

 

Normalt tænker man måske at dien skal bruges til at skære selve motivet ud, men man kan faktisk få rigtig mange fede effekter ud af at bruge det negative fra udskæringen.

Her har jeg f.eks. poppet det omkringliggende tag op med 3D puder i stedet for motivet.

 

8: Shaker kort

 

Jeg elsker interaktive kort, og især shaker kort. Jeg er kommet frem til at hvis man skærer motivet ud, plus 3-4 lag ekstra i alm. Karton og limer det sammen, så ryster de meget bedre rundt, plus motiverne bliver ikke dækket af det andet shaker fyld.

 

9: Gennemsigtige kort



 

Vellum og plastic kort eller tags er en sjov og anderledes måde at lave kort – men forde de er gennemsigtige kan man ofte se limen på bagsiden. Derfor er det rart med de matchende dies så man kan lime en på bagsiden af projektet til at skjule limen.

 

10: Embosset

 

Ved ikke om I andre kan huske puffy klistermærker – dem der nærmest havde luft inden i?
Ved at embosse motivet får man nærmest samme effekt!

For at embosse skal du bruge gummi måtten til din skæremaskine, for big shot er det Silicone rubber og impression pad.
Så skal du blot skære 3-4 lag ud af alm. Karton, lime dem sammen og midlertidigt klistre dem bag motivet. Så kører du det igennem din maskine med samme indstillinger som hvis du skulle embosse med en die, og så kan du fjerne de ekstra stykker på bagsiden.

 

11: Vindue

 

En anden teknik, der minder meget om negativ pop up, er at bruge de matchende dies til at lave et vindue til ind i kortet.
Dette gør du blot ved at skære igennem den forreste del af kortet og stemple motivet inden i kortet.

 

12: Chipboard


 

Nok en af de teknikker jeg har brugt mine matchende dies til mest, er at skære flere lag karton og lime sammen i stedet for at bruge 3D puder – de klarer sig lidt bedre igennem posten på den måde. Og så er det jo sjovt at bruge forskellige farver karton så der er farve på når man ser fra siden af.

 

13: Forskudt

 

Denne teknik minder meget om når man laver skygger, men i stedet for at bruge et ekstra stykke karton som skyggen, er det i stedet for et vindue.
Mange gange popper jeg så dette stykke op på en farvet baggrund, så man kan se den igennem det lille vindue der kommer.

 

14: Spinner

 

Endnu en måde at bruge matchende dies på til interaktive kort er spinner kort. Her kræver det at man har to spejlvendte motiver, men de passer som regel perfekt sammen ryg mod ryg når man bruger dies til at skære dem ud.

For at lave en spinner skærer ud dine to spejlvendte motiver ud, limer dem sammen bagside mod bagside med et stykke snor imellem.
Så tager du dit kort, laver et vindue i det – f.eks. en cirkel som her – og sørger for du har en bagside der passer med samme vindue også. Så limer du først snorene fast til forsiden, så motivet er placeret i vinduet som du vil have det, og så for at skjule snorene limer du din bagside på.

 

 

15: Debosset omrids

 

Endnu en teknik der kræver at du har gummi måtterne til din maskine, er at embosse omridset af motivet.

Dette gøres ved at placere din die som du normalt ville for at skære motivet ud, men i stedet for at bruge skærepladerne bruger du gummimåtterne til at debosse skærekanten ned i papiret.

 

 

Relaterede blogindlæg