kort med convention kit
2019-10-03
Jeg har lavet et kort med limited edition convention-kittet. Her har jeg valgt at bruge skitsen fra kortudfordringen, hvilket jeg syntes var oplagt at gøre.
Kortet er 15 x 15 cm, og der er to stykker mønsterpapir på som baggrund. det ene stykke måler 14,5 x 14,5 cm og det næste 14 xv 14 cm. Kanterne har jeg revet og sværtet, for at få kortet til at se lidt slidt ud. Det samme har jeg gjort på de udstansede motiver og cut outs.
Cirklerne i midten er stanset ud med et Simple and basic cirkel die sæt. Her har jeg valgt at lægge dien på papiret, så jeg fik den smukke blomst godt placeret.

Der er brugt glimmer dots blonde, bånd og nuvo drops som pynt. Cut outs har jeg monteret med 3D klæbepuder, for at få en 3D effekt.

Rigtig god fornøjelse
Verena