Pop up kort med aprilkit
2019-04-04
Idag har jeg et lækkert pop up kort med vejledning til Jer!
Jeg er blevet ret vild med kort, som kan andet end blot at åbne helt normalt. Jeg har søgt inspiration og fandt denne model, som jeg har lavet en vejledning til.
Du skal bruge 2 stk. kraftigt karton/kvistkarton i str. 4 1/4 x 6 3/4.
på den lange led scorer du ved 1" og ved 1 3/4".
Fold som vist på billedet. Her ligger bagsiden opad.
Til pop up delen skal du bruge et stk. almindelig karton i str. 2"x2 3/4".
Buk et hjørne som vist på billedet. Fra hjørnet og ind til foldelinjen er der 0,5".
Det hvide stykke karton monteres, så den øverste kant er 1 3/4" ind på basen. Bemærk at basen er vendt ind mod dig selv, således, at basens top ligger nedad med bagsiden opad.
Når du vender det om igen, ser det sådan her ud forfra.
Pynt din forside efter dit ønske. Det er helt klart nemmest, at gøre det, før for- og bagside samles.
Hvis man kigger oppefra, når kortet er samlet, ser det sådan ud.
Jeg er vild med papiret og pynten fra denne måneds kit. Det er papir fra Mintays serie Life Stories, som er brugt her på kortet, men der er også andet lækkert papir med i kittet.
Hvis du ikke har prøvet at være medlem af kitklubben endnu, synes jeg helt klart at det er værd at give det en chance. Jeg bliver ihvertfald overrasket over, hvor lækre sættene er...... HVER GANG!!!
God fornøjelse i de kreative huler derude. Det var alt hvad jeg havde til Jer idag.
Verena