Min Kurv

0 VARE VARER VARE
Din kurv er tom

Ingen varer

Forsendelse
0,00 DKK I alt

Til betaling

Varen er nu lagt i din kurv
Antal
I alt
Der er 0 varer i din kurv Der er 1 vare i din kurv
Varer i alt
Forsendelse i alt  Fastlægges senere
I alt (inkl. moms)
Fortsæt indkøb Fortsæt til betaling
 til fri fragt

En ny designer på teamet

2019-01-12

Hej

I dag har jeg en dejlig nyhed til jer. Vi kan nemlig byde velkommen til endnu en dygtig kvinde på teamet.
Og hvis du godt kan lide detaljer, møsnterpapir, lidt romantiske detaljer, albums og sjove finurligheder, så kan du helt sikkert blive inspireret her. Velkommen til:

Verena Lauridsen




Verena er en super kreativ kvinde, som har lavet scrapbooking i mange år. Hun laver ret mange forskellige ting og er yderst produktiv. Verena er blandt andet kendt for hendes mange lækre albums, som bare er så gennemførte og har en masse lækre lommer. Udover det er hun super skarp til at lave kort, der bare lige kan lidt mere... Det er tit kort, som kan stilles frem og viser flotte motiver mm. frem. Verena er god til at bruge mønsterpapir og bruge de mange detaljer, som de tit indeholder... Og og jeg kunne blive ved, for hun laver bare så mange skønne og lækre ting, men det får I jo også rig mulighed for at se, for fremover kommer hun til at blogge ved os hver 14. dag.


Verena skriver om sig selv:

Jeg hedder Verena Lauridsen, er 42 år og bor, sammen med min mand og 3 børn i et hus i Nordborg på Nordals…. Langt væk fra alt, men det afholder mig ikke fra at have verdens bedste hobby, nemlig at nørde med det fedeste papir og tilbehør. Jeg tilbringer rigtig mange timer i min kreative hule.

Jeg startede med scrapbooking for ca. 12 år siden, da min yngste søn lige var blevet født. Jeg kastede mig ud i et stort projekt med det samme, nemlig barnets første år! Dengang lavede jeg kun layouts. Det blev til 2 første år for den yngste, en bog til hver af de 2 ældste drenge og en del billeder til væggen, før jeg blev grebet af at lave kort igen.

Ja, igen…. For i mine teenageår lavede jeg også kort, dengang kun med skalpel, hvor jeg tegnede mønster på et kort og derefter skar det ud med min skalpel/kniv. Dengang kendte jeg ikke til de fantastiske muligheder, som jeg kender nu, så det endte med at blive for kedeligt og blev derfor lagt på hylden.

Jeg er ikke fokuseret på en bestemt stil, men jeg siger ikke noget forkert, hvis jeg nævner at jeg elsker at pynte mine kort med blomster, blonder og bling. At afprøve nye tekniker er noget jeg elsker. Der er så mange muligheder, så hvorfor ikke afprøve dem. Jeg vil jo nødig gå glip af noget, som måske kunne ende med at være sjovt eller spændende at lege med.

At udfordre mig selv, ved at prøve nyt, gør det hele super spændende. Jeg får rigtig meget inspiration af at se videoer på youtube eller billeder på pinterest. Jeg kopierer aldrig det jeg har set, men bruger ideer af det og gør dem til genstand af mine kreationer. Kort som kan noget, andet end blot at blive åbnet, er noget jeg har beskæftiget mig en del med, ligesom jeg sidste forår begyndte at lave forskellige album. Sidste nye udfordring er at lære brushlettering. Det ser så godt ud, når man kan skrive pænt. Udover at være kreativ med papir, synger jeg gospel, spiller klaver, cykler og går lange ture i naturen.

Jeg glæder mig til at være en del af designteamet hos Picturing The World!
 

Jeg glæder mig til, at have Verena med på teamet, og I kan godt glæde jer til hendes lækre kreationer og hendes dejlige humør. Hun vil være med på messer sammen med resten af teamet, og hun blogger allerede hendes første indlæg senere i dag, så kig endelig forbi bloggen og se hvad hun har lavet.

Mange Hilsner 

Anja