You are one awesome friend
2018-10-19
Jeg har igen igen leget med et af de søde stempelsæt fra Gerda Steiner - Cheerful Hedgehogs.
Motiverne har jeg stemplet med Memento og farvelagt med Copics, som I ved, jeg elsker at arbejde med. Jeg har med vilje ikke blendet alt for meget på selv piggene, da man gerne må se variationerne, der er med til at skabe et mere realistisk look.
Jeg har brugt følgende farver:
Lys del af pindsvin: E50, E51 og E53. R20 er brugt til kinderne og E57 til næsen.
Mørk del af pindsvin: E53, E57, E59 og E49
Brune blade: E57 og E59
Røde blade: E08 og E18
Gule blade: Y21 og YR23
Papireret med træstrukturen er fra Mintay. Både det og det hvide panel er udskåret med dies fra Simple & Basic.
På det hvide panel har jeg med en meget meget let hånd sværtet med Distress Ink i Tumbled Glass og Mowed Lawn, hvilket skal forestille himmel og græs. Fordi det er så let et lag, så kunne jeg efterfølgende stemple bladene og farvelægge over med Copics uden problemer. De to små samlinger med tre blade, der "flyver", er egentlig oprindeligt vanddråber, men efter de var farvelagt, tilføjede jeg detaljer med en Copic Multiliner 0,3, så de ligner de andre blade.
Teksten er stemplet med Versafine.
Til slut har jeg pyntet med metalliske kobber enamel dots fra Florileges Design.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette