Gerda Steiner fødselsdagskort
2018-07-11
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at farvelægge. Hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg vil lave, så er det nemt at finde Copic tudserne frem. Efterhånden får man så et pænt lager af motiver, men det er jo lækkert, når man vil lave et hurtigt kort.
Jeg har således farvelagt de vilde dyr fra Gerda Steiner - Party Animals, og teksten er også fra dette sæt.
Teksten er stemplet med Archivals midt på kortet, og så har jeg masket teksten. De små bobler er en rigtig fin baggrund fra Bella Clear Stamps - Champagne Bubles. Jeg har embosset baggrunden med først at stemple med Versamark og herefter embosset med fin hvid embossingpulver fra WOW.
For at få lidt dybde har jeg kommet en mørk baggrund på. Her er brugt et woodgrain-mønsterark fra Piatek.
Dyrene er herefter placeret rundt om teksten med 3D-puder.
Ideen til kortet fik jeg fra Pinterest, hvor en havde lavet en lignende kort - bare med andre dyr, tekst og baggrund.
Det var alt fra min hånd. Fortsat god sommer rundt omkring i landet og verden :o)
/Mathilde