Min Kurv

0 VARE VARER VARE
Din kurv er tom

Ingen varer

Forsendelse
0,00 DKK I alt

Til betaling

Varen er nu lagt i din kurv
Antal
I alt
Der er 0 varer i din kurv Der er 1 vare i din kurv
Varer i alt
Forsendelse i alt  Fastlægges senere
I alt (inkl. moms)
Fortsæt indkøb Fortsæt til betaling
 til fri fragt

Blomsterkort i vandfarve med Oxides

2018-06-13

For noget tid siden så jeg nogle lækre blomsterkort, der var malet med vandfarve. Det måtte jeg simpelthen prøve af - og tro mig, det er nemmere end det ser ud.

For at gøre det lettere for mig selv har jeg embosset mit motiv med hvid embossing pulver fra WOW for nemmere at kunne holde mig inden for stregerne ;o) Jeg har desuden benyttet akvarelpapir - det er simpelthen et must, når man arbejder med vandfarver...



Jeg tog herefter min vandpensel og startede med en sart rosa til blomsterne.



I mellem lagene har jeg tørret med min varmepistol - men pas på det ikke bliver for varmt, da det kan ødelægge embossingmotivet.

Herefter har jeg malet med en mørkere nuance lyserød for at lave skyggerne.







Jeg har farvet hist og pist, hvor jeg lige synes, til jeg var tilfreds. Og tørret imellem lagene.

Herefter fortsatte jeg med bladene.



Og som I kan se, matcher den grønne nuance på ingen måde, men det synes jeg kun gør det hele bedre.



Jeg har herefter klippet motivet ud.

Jeg har til min kortbase valgt papir fra den lækre papirblok fra DCWV - Eclectic Chic og skåret basen ud med Basic Die set fra Mama Elephant. Der er mange forskellige lækre designs i denne papirserie. Og man får virkelig noget for pengene, da der er 48 ark...



Bag blomstermotivet har jeg standset en doily ud i vellum - doilien er i øvrigt halveret og så lagt indover hinanden.

Til slut har jeg standset Hooray fra Mama Elephant - 1 i guldglimmer og 7 i hvid, der er limet bag på guldstykket.





Det var således alt herfra - jeg håber, flere får lyst til at lege med vandfarve. Jeg er i hvert fald fan.

/Mathilde

Varer relateret til dette indlæg