Konfirmationskort med lækkert nyt papir
2018-03-16
På sidste weekends Scrapbooking Convention i Middelfart var jeg så heldig at få lov til at sidde og fremvise mange af de lækre nye papirer, som er kommet hjem til butikken.
.JPG)
Jeg har brugt papirer fra Birdsong kollektionen, som er en del af Mintay produkterne, der er designet af Karola. Derudover er der også brugt et enkelt papir med lækre foliedetaljer fra Prima.

Teksten er en die fra By Lene. Jeg har startet med at farvelægge et lyst stykke karton med en stempelsværte i en farve, der matcher papirerne. Det er en fed måde at lave sit eget matchende papir på. Jeg har brugt en Versamagic sværte, som er en pigmentsværte, og derfor kan den embosses. Så efter jeg havde udskåret dien og påført sværte, embossede jeg med klar embossingpulver. Derefter påførte jeg Versamark sværte og embossede igen med klar embossingpulver. Dette gentog jeg en 4-5 gange, så jeg til sidst får en tekst, der har en tyk enamel lignende overflade.
.JPG)
Kanterne på papiret har jeg sværtet i matchende farver.

Til sidst har jeg pyntet med nogle af de nye matte (hvor cool er det lige?!) enamel dots fra det i butikken nye franske mærke Florileges.

Det var alt for denne gang ;)
- Mette