Krumspring kort
2017-09-22
Krumspring er hurtigt blevet et af mine favoritmærker. Desværre har Maria meddelt, at hun pga. en glædelig begivenhed har været nødt til at lukke ned for stempelmærket. Derfor udnytter jeg det i stor stil så længe stemplerne kan købes - Picturing the World er den sidste forhandler, hvor det endnu er muligt at skaffe stemplerne.
.jpg)
Stempelsættet, jeg bruger i dag, hedder Funky Pineapples, og indeholde en masse ananas, som lige nu er et meget populært symbol.
På baggrunden har jeg stemplet de forskellige ananas med sværter fra Hero Arts, som er rigtig gode til at give et godt aftryk.

Den sidste ananas er stemplet på sort karton med Versamark, og derefter embosset med Zing embossingpulver i Silver Glitter Finish. Den er monteret med 3D tape.
Teksten er stemplet direkte på baggrund med Versafine sværte i Onyx Black.
Jeg har sat baggrund på en matte af sort karton, og har til sidst pyntet med palietter.

Det var alt for denne gang :)
- Mette