Sød æske til en stolt student
2018-06-21
Inden længe vrimler det frem med glade og stolte studenter og selvfølgelig er det en anledning for at lave en lille gaveæske til en pengegave eller smykke.


Æsken er lavet med 123 punchboard fra We are memory keepers og foldet i vellum, hvilket giver en lille fin og let æske. Man skal dog passe på, når man score vellum på punchboardet, da det hurtigt kan revne i folderne, hvis man trykker for hårdt.

Jeg har brugt papir fra Maja design serien Summertime, som passer til den røde student.
Jeg har brugt 6 x6 blokken, som indeholder serien i både rød og blå. Perfekt til studentertiden.

Desuden er der pyntet med små hvide blomster og røde udstansede blomster med lille rød perle. Studenter huen er en lille fin die fra Dixi craft, men der er også en fin udgave fra by Lene i butikken.
- Dorthe -